Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Så blev det tid til ny gearkasse !

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 01.12.2012 13:31 #8414

Mojn Lars og alle alfister.

Vi kan jo alle undres over at en gearkasse, der jo faktisk er gået i stykker af det den er lavet til, ikke holder længere.
Har været lidt på nettet og læst at en 6 trins er svagere end en 5 trins kasse. Det kan man kalde fremskridt, men vel også løsningen!
Som nogle ved kører jeg race og har beskæftiget mig med race og rep. i en menneskealder. I den tid har jeg lavet mange gearkasser. Specielt syncromesherne har været spændende at arbejde med. Jeg havde en Skode kasse skildt ad, med ca. 75000 km.. Den havde smadret, smadret !!, et leje og nogle tandhjul. Hmm. Total demontage. Total udmåling af aksler og tolerancer. Det viste sig at den ene aksel havde et forspænd på 0.55 mm. Værkføreren sagde at det ikke var noget nyt. Suk.
Min egen 145 boxer har drillet en del med gearkassen, og efter en del arbejde med udmåling af diverse aksler, har jeg justeret lejesløret. Samtidig med at jeg strammede syncromesherne op fik jeg en helt ny gearkasse uden friktion og uden lyd ved hurtig gearskift. Har 2 930 Boxer kasser liggende.
Hvor vil jeg hen?
Jeg kunne meget godt tænke mig at adskilde din kasse, for at se om der skulle være de samme fejl som ved Skodaen.
Da jeg påtænker at skifte til 2.0 ville det en dejlig øvelse til modificering af den noget anderledes gearkasse.
At koblingen samtidig går sig en tur, er heller ikke godt nok. Min erfaring med koblinger, er at de fra fabrikken ikke er strammet helt op. Dvs. at fjederen ved montage ikke kommer op på max tryk. Dette forværres ved slid. Løsning er at måle fjedertryk ved aktuel koblingspladetykkelse, derefter drejes den nødvendige difference af anlægsfladen på svinghjulet.
Dette var mine tanker om problem 6 trinsgearkasse.

Mvh. Chr. Franke YT # 64.
Sidste redigering: 01.12.2012 15:50 af Christian Franke Andersen.

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 03.12.2012 12:37 #8420

Tusind tak for et professionelt svar. Jeg kan høre du har styr på dine akseltolerancer mv. Jeg har desværre fået ombyttet gearkassen og monteret den nye, som allerede er svær at sætte i 1. og 2. gear når det er koldt, og som hviner svagt(fra syncromeshen ?) i 3. og 4 når den er varm, så du kan desværre ikke komme til at lege med den gamle gearkasse. Det ville nok have været en bedre løsning end ombytning, så det husker jeg til næste gang ! (formentlig om 65.000 km !).

MVH Lars Rasmussen
Sidste redigering: 03.12.2012 12:38 af Lars Rasmussen.

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 07.12.2012 19:54 #8427

Man kan læse de mest utrolige ting henne på internettet. Ude i Europa er 80-90% af alle solgte alfa'er disella, som ud over at køre med 6-trins gearkasse også har et væsentligt højere moment - og dermed belastning - end den 5-trins på de smaa benzinaer ...så forklaringen på flere havarier kan sagtens være rent matematisk.

Nu kan jeg ikke prale af at være ekspert i at ødelægge gearkasser, så jeg ved ikke hvad der kræves - men 330k med klampen i kælderen - inkl trackdays - har ikke bragt mig i nærheden. Såfremt alm brug indbefatter kørsel med fod på kobling, hånd på gearstang eller sligt - så kan det givetvis være en anden sag.
FIAT 500S
Alfa Romeo 156 GTA
Ducati Monster S4 916

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 05.01.2013 21:28 #8563

Hej Alle

Har en GT 3,2 med 150.000 km på klokken. Jeg er igang med min 3 gearkasse. første gearkasse begyndte at hvine kraftigt i 3-4 gear. Købte en ombytter hos autolusso i england med q2 monteret. Den begyndte at larme efter 1 måned og børste tænder ved gearskifte - fik den ombyttet på garanti til en ny, der nu et halvt år efter montering, er begyndt at hvine i 3-4 gear. Jeg har selv måtte betale for at få det af og påmonteret 10.000 hver gang.

Ved sidste skift fik jeg monteret en ny kobling (købt hos alfastumper) samt afdrejet svinghjul. Dette resulterede i virkelig voldsomme rystelser ved indkobling. Fik byttet koblingen hos alfastumper til en ny, som gjorde præcis det samme. Værkstedet påstod at det var 2 defekte koblinger i træk hvilket jeg forklarede til Peter hos alfastumper. Han skrev en meget ubehagelig besked om, at det ville han ikke have noget at gøre med, og at de koblinger han leverer ikke var defekte som værkstedet havde sagt. Jeg snakkede med mit værksted og vi blev enige om at montere en af deres koblinger for at undgå endu en defekt kobling som ikke blev "dækket" af garanti. Det ser du til at det virker nogenlunde nu, selvom der nogen gange ved koldtstart er rystelser at spore. Værkstedet fralægger sig ethvert ansvar og jeg står tilbage med regningen. måske svinghjulet er blevet afdrejet forkert - måske de leverede koblinger er defekte - jeg ved det ikke og ingen af de involverede vil tage ansvar for deres produkter

Derudover har følgende ting voldt problemer på bilen:

Bøsninger i undervogn ryger jævnligt.
motorstyreboks brændt af 1 gang (kostede 8000)
maf skal skiftes jævnligt
raslelyde fra instrumentbord
knirkelyde fra bagklap
sæder knirker
ujævn motorgang som ikke kan diagnosticeres
udstødningssensorer brænder af jævnligt
støddæmpere defekte efter 30.000 km (Zeatek z9)

det er nok den værste lortebil jeg nogensinde har haft - udover det smukke design og den skønne motor ...

Mvh. jeppe carlsen

ps. jeg har aldrig kørt på bane med bilen.

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 05.01.2013 22:01 #8566

Jeppe Carlsen skrev:
det er nok den værste lortebil jeg nogensinde har haft - udover det smukke design og den skønne motor ...

Det lyder godt nok som en lang og trist affære, du har gået igennem

Det er desværre ikke en ukendt strategi, når flere forskellige leverandører er involveret, at de giver hinanden skylden, når et eller andet går galt - heller ikke i autobranchen Det er derfor jeg foretrækker, at benytte én leverandør til de større "operationer" - jeg bilder mig selv ind, at det er billigere i længden ...

Men som du selv er inde på, skal man ikke undervurdere nydelsen af en smuk bil med en vellydende motor - så må det koste lidt
Lars
Giulietta 1750 TBi TCT
Giulia 1300 Super

Sv: Så blev det tid til ny gearkasse ! 05.01.2013 22:14 #8567

Gearkassen er "kendt" for ikke at være god spc. ikke med 3,2 Busso motoren

Rasle og knirke lyde burde relativt let kunne klares - ved at tilspænde div. monteringer og/eller i værste fald udskifte de plast "dimser" der holder div. isolering osv. - nu er bilen jo ikke helt ny mere, ligesom med mennesker skal der gøres noget for vi holder os "stramme i kødet" - det gælder alle biler - og biler med en stram undervogn som en fx. GT 3,2 vil ting have en tendens til at rasle løs noget hurtigere end ellers

Bøsninger i undervognen er desværre meget normalt på mange bilmodeller i dag! (spc. efter en sænkning!)

Du kan næppe bebrejde Alfa Romeo - at dine uoriginale støddæmpere holder mere end 30.000km:) - normale støddæmpere bliver langsomt dårligere efter 50-80.000km

MAF, ECU, sensor og ujævn motorgang ...... tror du ikke du skulle få efterset div stik og stelforbindelser for ir spc. i motorrummet?? - måske en prof. motorvask

mvh
oo=v=oo
Vernon P.
mvh
oo=V=oo
Vernon P.

Giulia Q4 Veloce (2017)
Sud 1,5 Berlina (1982)
Tid til at oprette siden: 0.11 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark