Hep!
Hvad siger folket til dette: Når bilen kører derudaf på landevej/motorvej, så er der ingen problemer, men når man stopper ved lyskryds og lignende, så stiger temperaturen rimelig hurtigt.
Der er for nyligt (i forbindelse med tandremsskift) skiftet vandpumpe, så det er ikke den, og det er lige meget om jeg kører med eller uden klimaanlæg. Kølerblæseren virker som den skal.
Jeg tænker selvfølgelig termostat, men synes ikke helt det matcher op med symptomerne?
Vi tænker også på dårlig udluftning?
Måske der har været brugt kølertætner, så vi regner med at prøve med noget kølerrens, og så tager den der fra?
Måske en ny køler?
Og så er der selvfølgelig toppakningen, som jeg i al fald ikke håber på?
Og for at komme med lidt yderligere info, så kørte jeg på arbejde i går, (20km landevej, 30km motorvej og så 10km bykørsel) hvor det viser sig, at når jeg kommer ind omkring lyskrydsene i Kbh, så stiger temperaturen, og rammer forholdsvist hurtigt 100-110, men slukker og tænder jeg bilen igen med det samme, så viser den igen de 89-90 grader og stiger så igen ved næste lyskryds hvor jeg kan gøre det samme.
Da jeg ankommer på jobbet, stopper jeg bilen, lader den stå i tomgang, og åbner frontklappen. Blæser kører som den skal, temperaturen stiger igen på instrumentet, men der er intet der tyder på noget der koger selv om der står 110 grader. Slukker bilen, tænder igen, og den viser nu 90...