Da vi jo kun kan glæde os over, at ARKD vist igen har ”fået liv” i div. debat-fora

(personligt kunne jeg til sidst ikke engang få lov til at afsende svaret på et spørgsmål, der var fremsat),
synes jeg, der er nødvendigt at følge op på dette ”ældgamle” indlæg – også som ”funktionskontrol”.
Defekten, nævnt ovenfor, lå bag speedometeret, hvor der i Alfa 156 er installeret et ”tachiometer” (ved ikke, om det kaldes noget andet på alm. værksteds-dansk), som skal samle en lang række el-ledere og informationer fra disse, og derefter sende dem ”forarbejdet” videre.
Inden jeg fandt fejlen, nåede begge mine to, hjemmeboende børn som ”hovedbrugerne” af 156’eren (+ jeg selv) at køre adskillige hundreder af km., hvor der efter mørkefald (med gaffatape) var monteret en Mini-Maglite-lommelygte

, således man kunne se, hvad speedometeret viste.
Efter jeg således havde brugt massevis af timer med afmonteringer, målinger og diverse forsøg på at lære at forstå logikken i elektronikken i en 156 (og var tæt på at ”kaste håndklædet i ringen” og køre på værksted), er løsningen ganske simpelt:
Man skruer de tre stjerneskruer ud, som speedometeret er monteret med, og udskifter instrumentet med et andet – evt. købt hos en ophugger.
Ved genmonteringen sprøjtede jeg (igen) kontaktspray på de mange kabler og ledere - bare for en sikkerheds skyld - samlede lederne (efter sprayen var tørret), og satte derefter det ”nye” speedometer samt ”plasticskyggen” ind på plads, og skruede de tre stjerneskruer i. Herefter virkede alt instrumentlys, info-skærm og tankmåler mv. igen.
Man skal med andre ord ikke – som jeg – lade sig narre af, at det oprindelige speedometer fint viste den aktuelle hastighed, km-tal mv. samt at O-tæller og forlygter fungerede som de skal, ligesom ”motorerne” til dem også stadig kunne justere lysets vinkel.
Jeg formoder, det samme kan være gældende for en række andre Alfa-modeller fra samme periode, men rent faktisk fandt jeg stort set ingen hjælp på internet – heller ikke på alfaowner.com (andet end at sprøjte kontaktspray på lederne, bag speedometeret)
Beklager

, jeg ikke fik fulgt op tidligere, men mange tak til særligt Lars Gotved Jacobsen for assistancen.
PS. God påske til Jer alle