Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Vand i olien efter tandrems skift…?

Vand i olien efter tandrems skift…? 19.07.2022 16:24 #33376

Hej Alfa Forum,

Jeg håber at få jeres “take” på en rigtig skidt situation.
Min elskede AR Spider fra 2002 (gået 115.000 km) fik det helt store service her i slutningen af maj så den kunne være klar til sæsonen. Ny tandrem, balancerem inkl. strammere m.v., vandpumpe, termostat, bremser, olieskift osv.
Jeg hentede den hjem den 2. juni og den kørte helt perfekt. Jeg undrede mig lidt over, at vandtemperaturen hurtigt nåede sin driftstemperatur på 80 grader (efter mindre end 2 km) men tænkte, at det nok bare skulle være sådan. Blæseren starter ved 90 grader og jeg oplevede ingen højere temperatur end ca. 95 grader.
Så alt var godt - i ca. 24 dage og ca. 1000 km.
Det første jeg bemærker en mandag er, at motoren har fået en lidt hårdere gang i tomgang. Men tænker, at jeg jo osse kører ret “mormor” og mest småture. To dage senere får jeg startproblemer da jeg skal hjem fra arbejde - kun et klik når jeg drejer nøglen. Efter en hel del forsøg springer den dog i gang og jeg kører hjem - ca. 12 km. Vel hjemme checker jeg olieniveau (OK) og vand (ikke OK). Jeg efterfylder ca. 1,5 liter vand.mens jeg undrer mig. Næste dag ingen startproblemer. Jeg kører 2 x 12 km. Da jeg kommer hjem checker jeg vand - der mangler igen ligeså meget som dagen før. Jeg lader bilen stå i tomgang og checker udstødningen - masser af hvid damp. Og motoren virker meget varm selvom vandtemp. viser 80 grader. Herefter har bilen ikke været startet. Olien er tappet af - farve som Baileys.

Har kontaktet værkstedet, der lavede service som beskrevet ovenfor men de reagerede overraskende voldsomt og spurgte om jeg beskyldte dem for noget… Manden dér sagde, at “han laver 5 spidere om ugen og at de blæser toppakninger hele tiden”.
Så nu er spørgsmålet, hvad jeg gør: kan der være en årsagssammenhæng med det udførte service og problemet? Kan det betale sig at melde sig ind i FDM og få hjælp der igennem?
Er der nogen herinde, der har været ude for noget tilsvarende?
Naturligvis skal jeg finde et andet værksted, der skal prøve at se, hvor meget skade der er sket.
Håber at høre fra nogen af jer.

Med venlig hilsen
Sif Edelslund

Sv: Vand i olien efter tandrems skift…? 19.07.2022 16:45 #33377

Umiddelbart tror jeg ikke at der er en sammenhæng imellem tandrem skift og at toppakningen eventuelt er gået.
Så skulle mekanikeren da være fuldstændig amatøragtig og have løsnet de forkerte bolte for at låse knastakslerne

Sv: Vand i olien efter tandrems skift…? 19.07.2022 17:54 #33378

Jeg tænkte også på om der måske kunne være noget luft i systemet efter skift af vandpumpen så bilen rent faktisk har været løbet varm uden at jeg har kunne se det…?

Sv: Vand i olien efter tandrems skift…? 22.07.2022 10:41 #33380

Min personlige holdning er, at hvis en motor ikke skulle blive kølet tilstrækkeligt, vil det normalt medføre andre skader end lige en – formodet – toppakning.

Tvivler ærligt talt også på, at motoren kan koge uden man er klar over det. De relativt korte ture, du nævner, ville formentligt også kræve, at man havde kørt med ”klampen i bund” hele vejen.

Nu skriver du jo ikke, hvem der er dit værksted, men at toppakninger skulle gå særligt tit, er jo noget vrøvl (i hvert fald med det KM-tal - hvis det da er det reelle), men det sker da. Dog er det - lige som Henrik L. også skriver - ud fra det, du beretter umiddelbart en smule svært at se en direkte sammenhæng imellem det arbejde, du nævner og en defekt af den karakter.

Personligt mener jeg dog ikke, at et ordentligt værksted bør blive sure – eller gå i forsvarsposition – hvis man pænt spørger, om deres arbejde evt. kunne være skyld i en opstået defekt. I stedet bør man jo kunne forlange, at værkstedet roligt og sagligt forklarer, hvad grunden evt. kunne være.

Om det i det hele taget er en toppakning, der ”er gået”, vil jeg forslå, at du får konstateret på er erfarent Alfa-værksted. Både Car Centre, Lergravsvej, Amager og Jensen Auto i Gentofte hhv. Djarlo/ ”H&H” i Nærum kan jo allesammen hurtigt konstatere, både hvad der er galt, og om der skulle foreligge "kausalitet" imellem den service, der er foretaget og den defekt, der er opstået.
Sidste redigering: 22.07.2022 10:49 af Peter Engholm-Pedersen.

Sv: Vand i olien efter tandrems skift…? 22.07.2022 23:17 #33382

Mange tak for svar.
Nu er det - desværre - netop ét af de erfarne Alfa-værksteder du nævner, Peter, der lavede det beskrevne service i maj. Jeg ved ikke om det vil være OK at nævne værkstedet herinde…?
Og jeg kan kun være enig i, at der burde kunne være en fornuftig dialog med værkstedet her efterfølgende. Men på trods af en yderst venlig henvendelse så er der ingen imødekommenhed.
Om det er toppakningen der “er gået” er jo indtil videre også kun en formodning baseret på diverse symptomer, de 3 forsvundne liter vand og den flødefarvede olie.
Kan jo også være en revnet top e.a.
Men bare at få beskeden om “at de blæser toppakninger hele tiden” virker virkelig useriøst. Det var trods alt et service til 25K. Og jeg kan garantere, at jeg aldrig kommer over de 4000 rpm og aldrig rigtig “sparker til den”. Km-tallet på 115.000 er ligeledes godt nok. Jeg har ejet bilen siden 2007.

Hilsen Sif
Sidste redigering: 22.07.2022 23:19 af René Edelslund.

Sv: Vand i olien efter tandrems skift…? 23.07.2022 12:39 #33383

Hej René

Har du tjekket kølervæskens niveau i løbet af de 24 dage fra bilen får skiftet vandpumpe og termostat til du oplever et problem?

Har du tjekket, om der drypper kølervæske ned på jorden under bilen?

Jeg vil mene, at bilens kølevandstermometer kun kan vise en troværdig temperatur, når kølevandstermometerets temperaturføler er i berøring med kølervæsken. Hvis kølervæskens niveau er for lavt, kan det ske, at temperaturføleren ikke er i berøring med kølervæsken.

Når jeg på min egen bil piller ved noget, der har med kølervæsken at gøre, plejer jeg at holde øje med kølervæskens niveau de følgende morgener, så jeg kan sikre mig, at der ikke pludselig mangler kølervæske.

Jeg vil foreslå, at du starter med at skifte oliefilter og hælde ny olie på motoren og derefter undersøger motorens kompression. Det bør være let på en 4-cylindret motor.

Mvh. Erik
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.08 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark