Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Afgift på1300 GT fra 1970 ?

Afgift på1300 GT fra 1970 ? 03.06.2014 09:21 #14277

Jeg har før fået god hjælp her vedr. afgift.
Jeg kan desværre ikke slå op i SKAT's register, så spørger her i stedet.
Hvad skal jeg regne med af afgift på veteran Alfa Romeo 1300 GT Junior fra 1970 ?
Mvh. Klaus.
Klaus Hahn.
6C 3200 Brera, Giulia 1750 GTV & GTA, Giulietta Spider

Sv: Afgift på1300 GT fra 1970 ? 03.06.2014 17:16 #14280

Du skriver, at du desværre ikke kan slå op i SKAT’s register. Men det kan du som alle andre via:

motorregister.skat.dk/dmr-front/appmanag...nger&_nfls=false

Problemet er, at man må rode rundt i mærkværdige navne, som ejerne har kaldt deres bil, da den skulle afgiftberigtiges. Og når vurderingerne har nået en vis alder (normalt 18 måneder), så bliver de slettet, da SKAT så siger, at de ikke kan benyttes til noget længere. Veteranbiler bliver der vist længere.

Men jeg ender også blindt i den store oversigt.

Du må derfor nøjes med princippet for betalingen.

Og det er jo, at man betaler i forhold til nyprisen (og det er 1970, hvis bilen er registreret første gang i 1970, uanset den er produceret tidligere).

Jeg kan i min BilRevy 1970 se, at de gætter på en pris på en 1300 GT Junior på 50.500 kr. Det afgørende er så at finde prisen UDEN afgift. Det kan jeg ikke - men det ved SKAT lige præcis, når du spørger. Men prisen uden afgift har været knapt halvdelen af udsalgsprisen. Lad os sige 25.000 kr. Heraf tager man 40%, som så bliver 10.000 kr.

Af de 10.000 kr. betales der 105% i afgift, altså 10.500 kr. Dertil kommer afgift for “dårlig økonomi”. Det er 1.000 kr. pr. km, som bilen kører kortere end 16 km/l (muligvis er de 16 km/l ændret lidt for nylig).

Når man ikke kender EU økotallet, bliver det beregnet ud fra egenvægten. Egenvægten for sådan en 1300 GT Junior er vist nok 920 kg. Man siger så 3 liter + 0,005 x egenvægt, altså 3 + 0,005 x 920 = 7,6 liter/100 km, som omregnes til 13,2 km/l. Den mangler altså 2,8 km/l i at nå op til “normen”/knækpunktet.

Det betyder, at der skal betales 2.800 kr. ekstra.

Afgiften burde altså blive ca. 13.300 kr.

Men det kan også være, at der her er nogle andre, der kan fortælle, hvad de har givet for en lignende bil.

mvh
Peter D
Alfasud 1.2 ti 1977, Alfasud 1.5 ti 1982, Alfasud 1.5 ti QV 1982, 75 Turbo Evoluzione 1987, Alfa 145 1.6 T.Spark 1998
Sidste redigering: 03.06.2014 17:17 af Peter Dyrelund.

Sv: Afgift på1300 GT fra 1970 ? 03.06.2014 17:48 #14281

Peter Dyrelund skrev:


Afgiften burde altså blive ca. 13.300 kr.

Men det kan også være, at der her er nogle andre, der kan fortælle, hvad de har givet for en lignende bil.

mvh
Peter D


Godt udregnet - vil jeg sige Jeg mener nemlig, ud fra hvad jeg har læst mig til samt hørt fra andre med biler i samme prisklasse og tilsvarende alder, - at man har betalt ca 13.000 kroner i afgift...

Så din udregning er givetvis ikke meget ud af tur

Venlig hilsen
Bo
Nuværende biler:
Alfa Romeo Spider Veloce 1750, 1969
Alfa Romeo Alfetta 2000 GTV, 1976
Volvo V50, 2013
Tidligere biler:
Fiat 500, 1965
Austin Cooper S mk2,1968
Autobianchi A112, 1976
Autobianchi A112, 1979
Lancia A112, 1986
Fiat Punto, 1998

Sv: Afgift på1300 GT fra 1970 ? 03.06.2014 21:07 #14284

Kære Peter,
Tusind tak, det er helt forrygende, at man kan få hjælp så hurtigt og kvalificeret gennem dig specielt og klubmedlemmer iøvrigt generelt. Herligt. Nu føler jeg mig mere tryg når jeg imorgen skal igennem hele processen med syn, toldsyn, vurdering, betaling og slutteligt have plader på. Jeg havde selv sjusset mig frem til 12-14.000 kr. som blot er baseret på, at jeg for 8-9 år siden betalte 12.000 kr. for min 1750 GTV, trække lidt fra da det nu er en 1300 GT, og tilføje lidt p.gr.a. strafafgiften på benzinforbruget, der er kommet til i mellemtiden.
Bo, også stor tak fordi du nærmest kan bekræfte Peters udregning.
Jeg er meget imponeret, tak igen
Mvh. Klaus.
Klaus Hahn.
6C 3200 Brera, Giulia 1750 GTV & GTA, Giulietta Spider

Sv: Afgift på1300 GT fra 1970 ? 03.06.2014 21:31 #14285

Hej

Ved ikke om det er brugbar info...men jeg gav ca 13000 i afgift på en alfa sprint 1,7 QV 1988 i august 2013. Skat mente handelsprisen på bilen skulle være kr. 26000...

mvh jan
Mvh Jan

Alfa sprint 1,7 QV 1988

Sv: Afgift på1300 GT fra 1970 ? 04.06.2014 10:44 #14289

Gav 12000,- for en spider 2000 fra 1973 da den blev veteran.
Tid til at oprette siden: 0.17 sekunder

Banner

© 2008-2019 Alfa Romeo Klub Danmark