Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Elektronisk Tænding : GT Junior

Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 10:19 #19971

De herreB)

Jeg er blevet fortalt at det er en rigtig god ide at skifte den gamle fordeler ud til en elektronisk da der er en del power at hente der.

Har I eventuelt nogle erfaringer I vil dele ud af, efter at der er blevet skiftet.

Der er også den mulighed at den fordeler der sidder på nu kan konverteres til elektronisk, eller om jeg skal kigge på en ny hos Stelvio.

Du kunne jo også være at der var en af jer der havde en liggende på hylden i værkstedet:P

Vh Kasper

Sv: Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 15:15 #19975

Jeg satte et Iginitor kit og sportsspole i min Spider 1750 for en del år siden. Jeg har ikke skulle rode med tænding eller karburatorer siden.
Det var hurtigt og let at montere. Jeg stillede tændingen på fabriks målet, det kræver V-Power eller 98 oktan, til gengæld trak den godt og havde ikke tændingsbanken. Hvis man ikke vil ofre den 1 kr. ekstra på benzinen, kan man stille tænding omkring 2 grader lavere end fabriksopgivelsen.

Sv: Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 17:20 #19976

Erik og Ann Løye skrev:
Hvis man ikke vil ofre den 1 kr. ekstra på benzinen, kan man stille tænding omkring 2 grader lavere end fabriksopgivelsen.

Den krone er vist godt givet ud.
Giulietta 1.4 TURBO BENZINA MULTIAIR TCT
ex 159 Sportwagon 2.2 JTS — 147 1.6 TWIN SPARK — 146 1.8 TWIN SPARK — 145 1.4 Boxer

Sv: Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 17:45 #19977

Hej Erik. Har du et link til sådan et sæt?

Sv: Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 19:24 #19978

Alfa Romeo Giulietta 1750 TBI QV 2013 Rosso Competizione.


Før: Alfetta 2.0 Berlina / 33 1.7Ie / 145 1.6ts / 146 1.6ts / 156 2,5 V6 / 156 1,8ts RST Berlina / 159 2,4 210hk / 156 1,8ts RST Berlina.

Sv: Elektronisk Tænding : GT Junior 23.10.2015 21:00 #19980

Hvis man konverterer den gamle fordeler forbedrer man den "kun" elektrisk, ikke mekanisk. Det skal forstås sådan, at varierer tændingstidspunktet pga slør i fordelerakslen, ja, så er det stadig et problem efter montage af feks et ignitor-kit. Ligeledes er avanceringskurven stadig bestemt af fordelerens vægt - fjedersystem. Så er fordeleren mekanisk sund og avancerer korrekt, vil et Ignitorkit være en forbedring, da strømafbrydelsen til spolen er hurtigere, hvilket giver en kraftigere gnist. Desuden bliver tændingssytemet mere vedligeholdelsesfrit, da kontrol, justering og evt. udskiftning af dele stort set bortfalder.

Er fordeleren derimod slidt (som jo ofte er tilfældet, da de jo efterhånden har set deres bedste tid) vil jeg til enhver tid anbefale en 123-fordeler. Her får du samme elektriske fordele som på ignitorkittet, men også en helt nøjagtig avanceringskurve ! Dvs. motoren kommer tændingsmæssigt til at køre nøjagtig som tiltænkt fra fabrikken. Vil du trimme på motoren fås den i en variant, der er fri programmerbar via en PC via en USB-forbindelse, mens "grundudgaven" kun kan indstilles til de forskellige fabrikskurvet og nogle enkelte optimerede kurver. Der er afhængig af 123-model også mulighed for vakuumtilslutning, hvilket vil give bedre dellastøkonomi.

Jeg ved ikke hvor kraftig en spole Ignitor-kittet kan bære, men 123 mener jeg kan klare en 1 Ohms spole. Jeg købte sammen med 123-fordeleren en 1,5 Ohms spole, som giver en noget kraftigere gnist. Derved kan gnistgabet i tændrørene også øges til omkring 0,95 mm.

Jeg synes at især omdrejningsvilligheden er øget, den taber ikke sutten tændingsmæssigt selv ved høje omdrejningstal. Ligeledes er der aldrig problemer med start selv ved lave temperaturer, og brændstoføkonomien er forbedret, nok pga. vakuumavanceringen, som ikke var std. på mine 1300-maskiner.

Kig dig lidt omkring hvis du vil købe 123, priserne varierer noget...
Med venlig hilsen
Morten Svendsen, Rødekro
ARKD-medlem nr. 4630
Alfa Romeo 1300 GT Junior 1966
Alfa Romeo 1300 Spider 1971
Fiat Grande Punto 1.3 JTD 5D Dynamic 2009
Peugeot 208 BlueHDI Desire Sky 2017
Ex - Citroen C4 Cactus 1.6 HDI Feel 2016
Ex - VW Multivan Highline 2.5 TDI 7 prs. 2006
Ex - Fiat Punto 85 ELX 3D 1998
Ex - Alfa Romeo 146 1.6 Boxer 1996
Ex - Fiat 128 1.1 1973
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.18 sekunder

Banner

© 2008-2019 Alfa Romeo Klub Danmark