Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Meget mere Stelvio

Meget mere Stelvio 23.02.2017 11:26 #25145

En usædvanligt positiv artikel fra FDM, der også afslører at grundudgaven med en 2.2-liters dieselmotor med 150 hk og baghjulstræk og manuelt gear koster ca. 625.000 kroner.
www.fdm.dk/nyheder/alfa-romeo-hoejt-humoer

Som van må den efterhånden være til at komme i nærheden af?
FIAT 500S
Alfa Romeo 156 GTA
Ducati Monster S4 916

Sv: Meget mere Stelvio 24.02.2017 17:11 #25154

Benzin med 200 hk bliver endda lidt billigere, så jeg håber også på nogle fornuftige van-priser.

Jeg ser frem til en prøvekørsel i nær fremtid, da det sagtens kan blive vores næste Alfa Romeo.
Alfa Stelvio Q og Mini Cooper SE
Sidste redigering: 24.02.2017 17:13 af Ole Jørgensen.

Sv: Meget mere Stelvio 25.02.2017 12:26 #25162

Det er 2 ægte alfister, de ønsker sig begge en højbenet Alfa varevogn
Ironi kan forkomme i dette indlæg
Nuværende italienske
Alfa Romeo Giulia Veloce diesel (2018)



Tidligere italienske
Alfa Romeo Spider 1750 Tbi Italia Independent (2011)
Fiat Punto 85 TwinAir (2013)
Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDm 140hk Sportivo (2011)
Alfa Romeo 159 Sportwagon 1,9 JTDm (2009)
Fiat Stilo Dynamic 1,9 JTD (2002)
Fiat Bravo GT 1,9 JTD (1999)
Fiat Bravo 1,6 SX (1997)

Sv: Meget mere Stelvio 25.02.2017 15:01 #25163

Ha ha, jooo deet - kan vel ikke sige mig fri for selv at have disset SUV'er i stil med 'højere, tungere, grimmere' - og har måske nok også selv udtalt mig ufordelagtigt om 'tomatgear ..

Heldigvis har man lov til at blive klogere. Hustruens FIAT 500 twinair blev for knap 4 år siden vekslet til en SAV, som BMW kalder X5 - det er ligesom Dubais svar på FIAT 500 - og den har overrasket positivt. Den kan ikke løbe fra vægten på den forkerte side af 2 ton, men med en V8 på knap 5 liter under hjelmen, så kan den godt flytte sig. På 20" hjul styrer den også fint, omend der skal drejes en del på rattet. Og så er sådan en fætter Højben ægte praktisk til at forcere kantsten, strand, en smule ørken til husbehov + den er oppe i en højde hvor man ikke behøver at bukke sig ned. Cyklen ryger bagi med begge hjul på og der gemmer sig en tredje sæderække deromme i det kamelfarvede læderhelvede et sted.

Så hvis man nu rider den kæphest der siger at en Sportwagen er SÅ meget mere praktisk (12%?), så vil jeg mene at en SUV er mindst 20% mere praktisk - ingen problemer med lav frihøjde i byernes vejbumpshelvede, ja faktisk har man pga huller i asfalten snart lige så meget brug for en off roader i byen som på landet, just sayin

Man kunne jo også overveje hvorfor Herregaardsvognen kun findes nord for Alperne og ikke uden for Europa - måske lige pånær Alfa, så pynter et hundehus ikke just - og den er stadig tungere end en Berlina - så det var allerede to af de tre argumenter fra indledningen .. så hvorfor ikke overgive sig og tage de sidste 8% praktikalitet med - om ikke andet kan man jo klassificere den som konebil/indkøbsvogn/campingtrækker og så fornøje sig med en ÆGTE Alfa ved siden af ..

Tomaten står tilbage. Jeg er ikke ubetinget imponeret af TCT/DSG/PDK og har så i et koncernkurant køretøj haft fornøjelse af en ZF-6-trins-gearkasse med meget fint afstemt programmering. Den nye 8-trins i Maserati/Alfa får fantastiske anmeldelser og ethvert nostalgisk anløb til den manuelle 6-trins version aflives bedst - venligt, men bestemt - ved en prøvetur. Der kan stadig røres manuelt i benzinen, hvis man skulle have lyst til det - men som sagt, med den meget fine afstemning hører det absolut til undtagelserne.

Nå ja, så er der detaljen omkring dansk afgiftspolitik. Men hvis man - som jeg (snart) - kan nøjes med to sæder, så kan jeg godt leve med 10 cm gul nummerplade og så finde noget sjovere at bruge resten af pengene på ..
FIAT 500S
Alfa Romeo 156 GTA
Ducati Monster S4 916

Sv: Meget mere Stelvio 25.02.2017 15:50 #25166

Ja ja, der er vel gemt en lille socialdemokrat i os alle, her tænker jeg selvfølgelig på Jens otto Kraghs berømte citat; Man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Mikkel, jeg er lidt spændt på at høre, om din varevogn også skal være med dieselmotor
Men dejligt at konstatere, at Alfa Romeo nok alligevel er gået den rigtige vej med Stelvio, man skal jo være der hvor kunderne er.
Personligt trækker Giulia så hårdt i mig, at jeg stadig sparer sammen og forhåbentlig bliver det til en Veloce diesel. Jeg kommer dog nok til at vente til 2018 eller 2019, da jeg forventer at køre ca. 100.000 km/år i 2017 og 2018, så jeg lader min nuværende midlertidige slavemobil (efter Giulietta`ens motordød) tage de mange kilometer, indtil jeg kommer på mine mere normale 40-50.000 km/år.
Jeg har heldigvis min Spider, når jeg skal nyde livet
Nuværende italienske
Alfa Romeo Giulia Veloce diesel (2018)



Tidligere italienske
Alfa Romeo Spider 1750 Tbi Italia Independent (2011)
Fiat Punto 85 TwinAir (2013)
Alfa Romeo Giulietta 2,0 JTDm 140hk Sportivo (2011)
Alfa Romeo 159 Sportwagon 1,9 JTDm (2009)
Fiat Stilo Dynamic 1,9 JTD (2002)
Fiat Bravo GT 1,9 JTD (1999)
Fiat Bravo 1,6 SX (1997)
Sidste redigering: 25.02.2017 15:50 af Jeppe Vamberg.

Sv: Meget mere Stelvio 25.02.2017 22:59 #25173

Min næste Alfa må også gerne være en Giulia Veloce, men med 280 hk. Det kræver dog nok, at jeg udover Giulietta'en også skal sælge Fiat'en og Spideren. Jeg vil ikke undvære min vidunderlige 3,2 V6 og Fiat'en tør jeg ikke sælge for konen.

På min vej sydpå i dag var jeg lige forbi AT Biler i Vejle, for i silende regn med tuden i udstillingsruden at beundre deres røde Giulia Veloce og deres hvide Giulia Q. Jeg tør ikke prøve Veloce'en, for så bliver jeg nok grebet og drømmer endnu mere om at eje en.
Alfa Stelvio Q og Mini Cooper SE
Sidste redigering: 25.02.2017 23:04 af Ole Jørgensen.
Tid til at oprette siden: 0.11 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark