Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst

EMNE: Facelifted Giulietta

Sv: Facelifted Giulietta 25.02.2016 14:26 #21454

Alfa Stelvio 280 Q4 First Edition, 2017
Alfa Spider 916 3,2 V6, 2005
Sidste redigering: 25.02.2016 16:52 af Ole Jørgensen.

Sv: Facelifted Giulietta 25.02.2016 21:12 #21457

Jeg har læst andetsteds om en "ny" 1.6 MJET dieselmotor ? Med 120 HK og 320 Nm, men er det ikke den samme som har været brugt et stykke tid ?
Med venlig hilsen
Morten Svendsen, Rødekro
ARKD-medlem nr. 4630
Alfa Romeo 1300 GT Junior 1966
Alfa Romeo 1300 Spider 1971
Fiat Grande Punto 1.3 JTD 5D Dynamic 2009
Peugeot 208 BlueHDI Desire Sky 2017
Ex - Citroen C4 Cactus 1.6 HDI Feel 2016
Ex - VW Multivan Highline 2.5 TDI 7 prs. 2006
Ex - Fiat Punto 85 ELX 3D 1998
Ex - Alfa Romeo 146 1.6 Boxer 1996
Ex - Fiat 128 1.1 1973

Sv: Facelifted Giulietta 25.02.2016 21:45 #21458

Nu er den så kommet, bliver spændende at se om der når at komme danske priser på den hurtigt.
Helst inden for 1-2 måneder hvis den skal blive min Nye firmabil:)

bilmagasinet.dk/bil-nyheder/den-nye-alfa...ta-er-landet#slide=1

Sv: Facelifted Giulietta 27.02.2016 11:30 #21463

Engelske Autocar har kørt den facelifted Giulietta 1,6 JTDm TCT.
www.autocar.co.uk/car-review/alfa-romeo/...;utm_source=20160227

Sv: Facelifted Giulietta 25.03.2016 10:10 #21727

Alfa Stelvio 280 Q4 First Edition, 2017
Alfa Spider 916 3,2 V6, 2005

Sv: Facelifted Giulietta 25.03.2016 15:00 #21730

SAKSET FRA JYLLANDS POSTEN I DAG. Det er jo tid for påske æg



Alfa ældes med ynde


Premiere: Vi kører sidste omgang i Alfas Giulietta, der får nok et facelift, inden en afløser er klar. Selv om den ikke er uden svagheder, er den fortsat et køreglad alternativ.


Vi kører den faceliftede Alfa Giulietta på fabrikkens testbane, Balocco, i Norditalien. Som noget nyt kan man tilkøbe en såkaldt Veloce-pakke, der får Giulietta til at ligne topversionen næsten 100 pct. Merprisen for den fornøjelse er 38.000 kr. Fotos: Alfa

Vi kører den faceliftede Alfa Giulietta på fabrikkens testbane, Balocco, i Norditalien. Som noget nyt kan man tilkøbe en såkaldt Veloce-pakke, der får Giulietta til at ligne topversionen næsten 100 pct. Merprisen for den fornøjelse er 38.000 kr. Fotos: Alfa


Alfa Romeo


Christian Schacht, Jyllands-Postens udsendte medarbejder



BALOCCO — Lidt frustrerede ytringer om svingende kvalitet plejer at blive fyret af, når talen falder på italienske Alfa, altså inden man svælger i de forførende former, mekanikken med sjæl og køreegenskaberne med nerve. Det gælder dog ikke Giulietta, der kom på markedet i 2010.



Teknikken


Alfa Giulietta
•Pris: 347.000 kr. med aut. gear
•Beskatningsmæssig værdi: 250.000 kr.
•Forbrug: 26,3 km/l (EU-snit)
•CO2 per km: 99 g
•Motor: 1,6 diesel
•Ydelse: 120 hk/3.750 o/min.
•Moment: 320 Nm/1.750 o/min.
•0-100 km/t.:10,2 sek.
•Topfart: 195 km/t.




Her er kvaliteten langt bedre end mærkets ry. Giulietta er meget fint rustbeskyttet fra fabrikken, og finder man et eksemplar, som har haft en ejer, der har passet på bilen, hører modellen til i den bedre ende, når det kommer til brugtkøb i mellemklassen.

Salget er faldet

Desværre for Alfa er salget af nye Giulietta gået støt tilbage de sidste tre år, så nu er man klar med et facelift, der skal forsøge at sætte lidt skub i indregistreringerne, inden en helt ny Giulietta angiveligt er klar om et par år.

Fascinationen af de lidenskabelige Alfaer fra støvlelandet lever nemlig i bedste velgående, og Alfa håber, at den længe ventede Giulia vil have en afsmittende effekt på salget af Giulietta, som derfor har fået en mindre designoverhaling, så den får lidt Giulia-feeling, når den seneste version er klar hos forhandlerne til april.

Lighed med Giulia

Og Giuliettaen leverer i dén grad varen, viste det første stævnemøde med mellemklassebilen, der trækker klare tråde til Giulia, når man kigger på det nye kølergitter, mens nye lygtehuse og andre modellogoer også er kommet til. Giulietta-navnet stod også før på midten af bagsmækken, men dette er nu rykket ud til højre under baglygten.

Finish og kvalitetsfornemmelse er der ikke pillet ved, og det gør for så vidt ikke noget, for kvaliteten er tilforladelig, til gengæld begynder den lille fem tommer berøringsfølsomme skærm at se aldrende ud, selv om dens funktioner er blevet udbygget med mulighed for at gå på nettet.



Inde i kabinen er der kommet nye materialer til sæderne, lidt kulfibe,r og topmodellen, der nu hedder Veloce, har fået et rat med flad bund.
Inde i kabinen er der kommet nye materialer til sæderne, lidt kulfibe,r og topmodellen, der nu hedder Veloce, har fået et rat med flad bund.


Helt uden primadonnanykker er italieneren ikke. På bagsædet kunne der godt være mere plads til benene, hovedhøjden er heller ikke for god, og selv om man har opgraderet multimediesystemet, er det ikke i nærheden af de bedste systemer fra f.eks. Volkswagen. Men hvad gør det, når resten af bilen virker gedigen som en aldrende Barolo-vin og ikke mindst velkørende. Italienerne har henlagt præsentationen til sin klassiske testbane, Balocco, som vi når hen til efter en lille times buskørsel fra Malpensa-lufthavnen i Milano.

Effektiv diesel

Den største nyhed på motorsiden er, at den glimrende 1,6-liters dieselmotor med 120 hk nu kan kobles til et automatgear med dobbeltkobling.

Dieselalternativet fremstår selvfølgelig let kedeligt, men er til gengæld effektivt. Motoren ruller ganske langt på literen, og selv om den bestemt ikke er hurtig, kører den alligevel overraskende raskt rundt på den italienske asfalt. Prisen uden automatgear er 302.000 kr. med basisudstyret, mens en veludstyret Super med TCT-gear står til 347.000 kr., men beskatningen ved erhvervsleasing er cirka 250.000 kr.

Ellers er der fem andre motoriseringer at vælge mellem: Basismotoren er fortsat den fornuftige 1,4 benzinmotor med 120 hk, der også fås med 150 hk eller 170 hk, og så topmodellen, som nu hedder Veloce i stedet for QV og har masser af sydlandsk drama i maskinrummet. Det er nemlig samme motor som i Alfa Romeo 4C, en 1,8 med 240 hk, og den hamrer Giulietta fra 0-100 km/t. på seks sekunder og topper ved 243 km/t.



Alfas belladonna går efter Audi og BMW


Tre forskellige dieselmotorer er også en del af udvalget, og ud over den 120 hk er det 2,0 med 150 eller 175 hk. Giulietta belønner dig, uanset motorvalg, med nærvær og masser af kommunikation mellem mand og maskine. Priserne for basisudgaven med 120 hk begynder ved 287.000 kr., mens Veloce-topmodellen koster 481.000 kr. Privatleasing plejer at være en del af Giulietta-konceptet, og de priser er også snart på vej.

Alfa forventer, at den mest solgte version bliver en benzinudgave med 150 hk, der står til 327.000 kr., men har også pæne forventninger til den lille diesel.

Køreegenskaberne er, uanset motorvalg, så perfekt al dente og velkrydrede, at chefkokken på Geranium vil slå ihjel for at få opskriften.



Køremæssigt skuffer en Alfa sjældent, og det er også tilfældet med Giulietta, der runder de skarpe kurver yderst præcist.
Køremæssigt skuffer en Alfa sjældent, og det er også tilfældet med Giulietta, der runder de skarpe kurver yderst præcist.


Det, vi først og fremmest bemærker, er den lethed, som præger kørslen. Giulietta styrer simpelthen med samme smittende selvsikkerhed som en italiensk ungkarl på vej til mamas pastagryder. Oplevelsen er stram, fokuseret og med lynhurtig respons, præcis som italienerne vil have os til at opleve bilen. Sports-versionen Giulietta Veloce har samtidig fået flere nye detaljer med røde syninger i sportssæderne, der er beklædt med læder og Alcantara. Derudover er der kommet et nyt sportsrat med flad bund, metalpedaler samt kulfiber på instrumentbrættet

Et af midlerne er klassiske Alfas dna-knap, der regulerer køreegenskaberne efter behov.

Der er tre køreprogrammer, hvor N står for normal, A for All-Weather, og D for Dynamic. Drop de to første, og gå direkte til desserten: I Dynamic strammes styringen op, så det er meddelsomt som en gestikulerende italiener, og på en eller anden vis passer den kørestil bare bedst til en Alfa. Alfas modelprogram er i øvrigt blevet markant mindre herhjemme, efter at importøren ved årsskiftet har ladet den mindste Mito glide ud af programmet.

JP var inviteret til Italien af Alfa Romeo



Sig navnet ...

Alfa Romeos Giulietta har altid stået for avanceret design og teknik.



Alfa Giulietta kom i 1955. Her er det Spider-versionen, som var skabt af Pininfarina. Foto: Alfa
Alfa Giulietta kom i 1955. Her er det Spider-versionen, som var skabt af Pininfarina. Foto: Alfa


Giulietta Masina – gift med Fellini – skabte en klassisk, uforglemmelig figur i den tragiske ”La Strada” tilbage i 1954. For mange den bedste Fellini-film af dem alle. Men Giulietta er også navnet på en klassisk italiensk Alfa Romeo, som blev født samme år, og som stadigvæk rangerer højt blandt Alfa-tilhængere.

Den internationale premiere var henlagt til biludstillingen i Torino, og den første model i Giulietta-serien var en ægte gran tourismo. En hurtig vogn, som både kunne fragte ejeren af sted på weekendtur, klare de skarpe hårnålesving i Alperne og havde plads til Parma-skinke og en flaske Barolo i bagagerummet.

Kultbil

Den første serie, der blev sat i produktion, omfattede 1.000 biler, men allerede på udstillingens første dag var der optaget ordrer på flere end 700 biler. Bilen skabte sin egen kult, og i årene 1954-1965 blev der produceret næsten 40.000 biler – et på dette tidspunkt uhørt højt antal for en GT-bil.

Teknikken bød på en lille firecylindret motor på kun 1,3 liter. Ikke meget i forhold til datidens sportsvogne, men takket være sin avancerede undervogn med uafhængigt hjulophæng gav den baghjul til de fleste og langt mere motorstærke konkurrenter, når der virkelig skulle køres stærkt på Norditaliens snoede bjergveje. Den klarede distancen 0-100 km/t. på 13 sekunder. Det var ganske kvikt dengang.

Giulietta-navnet blev hurtigt udvidet til også at omfatte en mere praktisk firedørs sportssedan. Den var allerede klar i 1955 og fik navnet Giulietta Berlina. Nuccio Bertone var gennem hele perioden tilknyttet Alfa Romeo, og det var også ham, der stod for linjerne i Giulietta Sprint Speciale, der kom i 1959.

Alfa forsøgte at genoplive magien omkring Giulietta i 1977, da man lancerede en klassisk sedan, baseret på en undervogn fra den større Alfetta.

Selv om kvaliteten haltede, høstede bilen anerkendende ord for sit design, hvor ikke mindst den specielle bagende med en ultrakort bagsmæk var unik. Alfa Giulietta blev dog indstillet i 1985, hvor 75-modellen afløste. Nu har den seneste Giulietta så været på markedet siden 2010, men den ældes med ynde.
Tid til at oprette siden: 0.21 sekunder

Banner

© 2008-2019 Alfa Romeo Klub Danmark