Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: GTA og GTAm er tilbage

Sv: GTA og GTAm er tilbage 11.03.2020 17:13 #31273

.
Venlige hilsner
Ole
Nuværende Alfa: Giulia Super, Benzina (2017)

Tidligere Alfa´er: 156 JTS 2,0 Berlina (2002), 156 JTS, 2,0 RST Berlina (2003), 156 JTS, SW 2,0 RST (2003), 159 Tbi Berlina (2009)
Sidste redigering: 11.03.2020 17:18 af Ole Steen Rasmussen.

Sv: GTA og GTAm er tilbage 12.03.2020 13:26 #31275

Woooww! Alene det, at der skal produceres 500 af hver, lugter da langt væk af racer-homologering – hvis man da altså ikke allerede havde set H-selerne, styrtbøjlen, hjulmontering med kun én bolt, ildslukkeren og det manglende bagsæde OG holderen til styrthjelmen bag forsædet i GTAm (!).

Geneva Motor Show er ramt af Covid 19-aflysning, ellers skulle de have været præsenteret der, men dette her er er altså det stof, som drømmebiler er syet af.

Der er hentet 35 flere hk - til nu 540hk, - og der er foretaget vægtbesparelser på 100 kg. på GTAm og aerodynamikken er i begge modeller forbedret i forhold til Quadrifoglio. Desuden ændrede fjedre og støddæmpere samt bøsninger + sporvidde forøget med 50mm. 0-100 på 3,6 i stedet for 3,8 i Quadrifoglio, betyder jo noget i et løb.

Der er fede Italiens-flag på sidespejlene (som på prototypen, Alfa Tonale) og Autodelta mærker på forskærmene, udover firkløverne på Quadrifoglio. Desuden er sideskørterne ændret til kulfiber fra Sauber. Der lavet yderligere udskæringer ved siderne af Scudettoen på forklappen, – næsten som på den ensædede tipo A-racer fra 1930’erne.

Udstødningerne er samlet i to Akrapovic-rør midt under bagageklappen. Døråbner-grebet inde i bilen er tilsyneladende erstattet af en rød nylonrem på GTAm. Mærkværdigvis nok ses dog fortsat hajfinne-antenne på taget. Hækspoileren skal øge downforcen, men dog næppe æstetikken…

Med i prisen følger faktisk også et kørerkursus hos Alfa – ”Accademia di Guida”

Ærligt talt, er det også på høje tid, hvis Giulia kommer på bane – næsten FEM år efter, bilen blev præsenteret første gang. Det er jo meget usædvanligt for Alfa Romeo, at der ikke er modeller, der seriøst har gået efter titler, siden Alfa 156 i 2003 havde hentet ETCC mesterskaberne for 4. år i træk - med 3 stk. til Giovannardi og 1 til Tarquini - med Autodelta-mærker på bilerne.

Men, helt ærligt mener jeg, det aldeles uværdigt for et racermæssigt kæmpenavn, som Alfa Romeo at skulle trille rundt i jumbo-enden af F1-feltet med Alfa-klistermærker oven på et par Sauber-biler, for at kæmpe om bundplaceringerne med Williams og ”det der” amerikanske amatør-team, som har gjort sig mest bemærket ved at tabe hjulene – på BEGGE racere i samme løb…
Sidste redigering: 12.03.2020 13:41 af Peter Engholm-Pedersen.

Sv: GTA og GTAm er tilbage 12.03.2020 13:41 #31276

Jakob Hestbæk Poulsen skrev:
Jeg forstår ikke meningen med de her biler... 2x500 stk.

Peter Engholm-Pedersen skrev:
Alene det, at der skal produceres 500 af hver, lugter det da langt væk af racer-homologering

Hvor får I de 500 stk. af hver fra? Som jeg forstår Alfa Romeos pressemeddelse, drejer det sig om 500 stk. i alt - jeg kan selvfølgelig tage fejl

FCA Press skrev:
Alfa Romeo is now accepting pre-booking for Giulia GTA and GTAm, available in only 500 certified, numbered units in total.
Lars
Giulietta 1750 TBi
Giulia 1300 Super

Sv: GTA og GTAm er tilbage 12.03.2020 13:50 #31277

Øv, der er meget, der tyder på at du meget vel kan have ret, men håber stadig, det er 500 af hver.

Sv: GTA og GTAm er tilbage 12.03.2020 13:54 #31278

Desværre har jeg ikke bilbudget til indkøb af en GTA model.

Jeg kan læse at man nu kan købe en brugt Quadrifoglio til 800 k. - Vi nærmer os

Ole
Giulia 200 Super
Giulietta 2.0 JTDM, 170 HK - TCT
Guilia Spider 1600 Junior
GT 1600 Junior
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.23 sekunder

Banner

© 2008-2019 Alfa Romeo Klub Danmark