Alfa Romeo NYT

Det nye klubblad

Medlemslogin


Velkommen, Gæst
  • Side:
  • 1
  • 2

EMNE: Giulia, motor går ud under kørsel.

Giulia, motor går ud under kørsel. 10.08.2024 13:45 #34273

Hej
Vi købte en 2018 Giulia 2,2 diesel 180 aut. med 75000km på klokken for 4 1/2 måned siden og er meget glade for bilen. Den har dog et problem, under kørsel går motoren pludseligt ud og alle advarselslamper i instrumenterne lyser op. Så holder vi ind til siden slukker tænding og venter ca. 1 min. så starter bilen igen og kører fint, men motorlampen lyser og den skriver check engine inden start. Første gang den gjorde det fik vi bilen med dansk autohjælp til forhandleren. Deres værksted siger det er et periodisk problem med spændingen på batteriet. Nu 4 uger senere er det galt igen.
Er der nogen som har oplevet noget tilsvarende ? og hvad gjorde i for at løse problemet ?
Med venlig hilsen
Peder

Sv: Giulia, motor går ud under kørsel. 11.08.2024 07:54 #34274

Hej Peder,

Har du andre indikationer på, at batteriet har svært ved at holde spænding? Typisk holder start-stop funktionen op med at virke som det første (den burde virke på denne årstid, da der er mange parametre der skal være opfyldt - inklusiv udetemperaturen), efterfulgt af bagrudevarmen.

Batterierne holder ikke evigt - jeg har selv skiftet til et batteri fra Biltema, der har lidt større kapacitet. Det afhænger også af kørselsmønsteret, om batteriet bliver tilstrækkeligt opladet under kørslen. Mange korte ture kan reducere batteriets levetid - bilen er seks år gammel, så hvis ikke batteriet er skiftet tidligere, så er det nok på tide. Der kom en større softwareopdatering i 2020-2021, der også optimerede batteriladningen - så undersøg om bilen er fuldt opdateret.

Min Giulia er fra start 2017 og jeg fik mit batteri skiftet i garantiperioden og igen for 2-3 år siden. Jeg kører 30-35t km om året og regner med at batteriet holder omkring fire år.

Sv: Giulia, motor går ud under kørsel. 11.08.2024 08:17 #34275

Hej Lars
Batteriet var også min første mistanke, der sidder et Varta batteri monteret. Så tror det er skiftet, har ladet det op med c-tek vedligeholdslader. Første gang bilen var på værksted ang. dette problem målte de også batteriet for ydeevne, og det viste ok. Men vil skifte det, og undersøge det med softwareopdatering.
Tak for svaret.
Med venlig hilsen Peder

Sv: Giulia, motor går ud under kørsel. 11.08.2024 08:23 #34276

Start/stop og andre funktioner fungerer fint. Kører altid ned start/stop slået fra. Det kommer pludseligt at motoren går ud mens man kører og så lyser alle advarselslamper og den skriver start/stop unavailable + nogle andre ting. Når ikke at se det hele da jeg har travlt med at komme ind til siden.
mvh Peder

Sv: Giulia, motor går ud under kørsel. 12.08.2024 06:09 #34279

Hej Peder,

Fandt disse diskussionstråde på nettet og de kan måske pege dig i den rigtige retning:
www.alfaowner.com/threads/car-shuts-down...lst-driving.1207636/
www.giuliaforums.com/threads/my17-giulia...driving-fixed.62481/

I den ene nævnes en løs batteriforbindelse på et Varta batteri som en mulig årsag, grundet et slankere terminaldesign - sidder forbindelsen på minuspolen fast, eller kan den bevæges?
Ellers går det mest på softwareopdateringer, mulige problemer i forbindelse med chiptuning og fejlbehæftede relæer eller sensorer.

Sv: Giulia, motor går ud under kørsel. 13.08.2024 05:36 #34282

Hej Lars
Tak for hjælpen. Bilen er på værksted nu, der hvor den er købt. Har bedt om at få en udskrift af de fejlkoder de finder. Spændende den med Varta batteri, det har jeg ikke hørt om før.
Mvh Peder
  • Side:
  • 1
  • 2
Tid til at oprette siden: 0.08 sekunder

Banner

© 2008-2023 Alfa Romeo Klub Danmark